VIS VAREKURV

0 produkt(er) i kurven
Total: 0,00




















EL24 er godkendt af e-handelsfonden og har derfor fået tildelt e-mærket


<< Tilbage til kundecanter


Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra EL24. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem kunden og EL24. 

Alle kontrakter med EL24 indgås på dansk, og følger dermed dansk lovgivning for området.

Dokumentation og vejledning:
Findes der produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancer fra EL24. Oplysninger eller rådgivning fra EL24 er af vejledende art.

Varekøb:
Alle varekøb hos EL24, skal foretages via internetsiden. Der kan, efter aftale, betales med kontanter i butikken på Gåseagervej 16, 8250 Egå.

Ved varekøb udfyldes bestillingsskema, hvorpå kunden anfører navn, leveringsadresse, telefonnumre, om varen må stilles eller ej, samt en ønsket leveringsdato. 

Når bestillingsskemaet er udfyldt forsætter kunden til valg af betalingsmetode, fragttype samt endelig godkendelse af ordren.

Hvis kunden opdager fejl i sine indtastede kontaktinformationer er det muligt at bruge tilbage-knappen i browseren, eller at klikke på 'Bestil' i topmenuen, for at komme tilbage til siden til indtastning af informationer.

Ordrebekræftelse:
Så snart et varekøb er fuldført, vil kunden automatisk modtage en ordrebekræftelse via e-mail. Denne bekræftelse er ikke en bekræftelse på leveringsdatoen. Bekræftelse af leveringsdato vil ske i en separat email fra EL24 så snart ordren er behandlet.

Kunder vil altid have mulighed for at kontakte EL24, med henblik på at få tilsendt en kopi af  ordrebekræftelsen.

Priser:
Alle priser er vist i danske kroner og er inkl. moms og alle afgifter.

Reklamation:
I forbindelse med reklamationer, skal kunden kontakte EL24 på telefon 86151564, eller den relevante danske importør/producent 
Se producentliste 

Kunden har 2 års reklamationsret fra den dag varen modtages. 

Fejl og mangler skal påberåbes i rimelig tid efter manglen er konstateret. Det er kundens pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen ytrer sig.

I hovedparten af tilfældene, vil fejlen omkostningsfrit blive udbedret på kundens adresse, af en autoriseret servicetekniker. 

I enkelte tilfælde bliver varen omkostningsfrit fragtet til nærmeste servicecenter for udbedring. 

Ved defekt belysning og småel, hvor defekten ikke kan udbedres og dermed kræver en ombytning skal varen returneres til serviceværkstedet og en ny vare vil blive afsendt, når den defekte er modtaget, såfremt defekten er en ombytningsberettiget defekt. Kontakt venligst EL24 for oplysning omkring adresse.

I tilfælde af reklamation, hvor der ikke konstateres fejl på varen(e), afholder kunden eventuelle udgifter i forbindelse med reklamationen.

Reklamationsret og garanti gælder kun hvis varer er anvendt til rette formål. Hvis almindelige husholdningsprodukter bruges til andet en almindelig husholdning bortfalder reklamationsret og garanti.
 
Hvis der opdages en skade på et produkt, som ikke var synlig ved levering, skal EL24 straks kontaktes og varen må i så fald ikke tages i brug. Hvis varen tages i brug anses skaden som accepteret af kunden og ombytning af varen vil i så fald ikke kunne lade sig gøre.
 
Hvis varen er taget med til udlandet:
Såfremt kunden ønsker at reklamere over sin vare og kunden har taget den med til udlandet, bærer kunden selv ansvaret og omkostningen ved transport til Danmark, hvorefter EL24 håndterer reklamationen. Kunden bærer ligeledes selv ansvaret og omkostningen for transporten ud af Danmark efter håndtering af reklamationen.


Gratis levering:
EL24 leverer hvidevarer gratis i gadeplan til fastlandet og brofaste øer. Til ikke brofaste øer leveres der mod et tillæg.
Vi kan levere hurtigt og ved bestilling, angiver kunden hvilken dag, kunden ønsker levering. Dette betyder, at kunden også har mulighed for at vælge en leveringsdato frem i tiden, hvis kunden ikke skal bruge varen med det samme.
Udover gratis levering kan der vælges tillægsydelser i form af ind-/opbæring, montering, bortskaffelse af gammel hvidevare og weekendlevering. Disse tillægsydelser vælges på den enkelte hvidevare.
Ønsker kunden opbæring, bortskaffelse og/eller tilslutning af amerikanerskab, bedes kunden kontakte EL24 for pris.
Hvidevarer, som er markeret med skiltet ”Denne vare står på vores eget lager”, kan leveres gratis i gadeplan den efterfølgende hverdag, hvis kunden bestiller inden kl. 14.30. Hvis kunden bestiller fredag efter kl. 14.30 eller i weekenden, vil levering kunne ske fra og med den førstkommende tirsdag.
Der er som udgangspunkt 1-3 hverdages leveringstid på øvrige varer ved levering i gadeplan og 1-4 hverdages leveringstid på levering med montering, indbæring og/eller bortskaffelse. Kunden vil blive kontaktet pr. mail eller telefon med bekræftelse af leveringsdatoen. Dog tages der forbehold for restordrer, forsinkelser og udsolgte hvidevarer. EL24 bestræber sig på at informere kunden herom, såfremt dette er tilfældet.
Ved bestilling kan angives, om hvidevaren skal/må stilles på kundens adresse eller om fragtmanden skal ringe inden, han er fremme på adressen.

Har kunden valgt levering med montering, vil kunden blive kontaktet af montøren, så snart han har modtaget hvidevaren, for nærmere aftale om specifik leveringsdato og klokkeslæt.
Tillægsydelser
Montering:
Har kunden valgt levering med montering se da venligst de separate vilkår herfor under punktet "Montering" i kundecentret eller ved at
klikke her:

Klik her for betingelser for montering


Ind-/opbæring:
Vælger kunden ind-/opbæring af hvidevaren, er det en forudsætning, at fragtfirmaet kan komme ind/op med en automatiseret sækkevogn, uden at emballagen skal af hvidevaren. Det skal desuden være muligt at komme rundt med varen uden, at den skal løftes manuelt over gelændere mv. Det er kundens ansvar at adgangsforholdene er tilstrækkelige.
Bortskaffelse:
Vælger kunden bortskaffelse af gammel hvidevare, skal denne stå klar i gadeplan, hvis kunden har valgt, at den nye hvidevare skal leveres i gadeplan. Har kunden valgt ind/opbæring af den nye hvidevare, vil den gamle hvidevare også blive båret ned/ud, hvis kunden har valgt bortskaffelse af gammel enhed. Den gamle enhed skal stå afmonteret og klar ved fragtmandens ankomst til adressen.
Weekendlevering:
Vælger kunden weekendlevering, vil levering ske hos kunden lørdag eller søndag og kunden vil blive kontaktet af fragtfirmaet fredag eftermiddag/aften med information om, hvilken af dagene levering sker, samt leveringstidsrum. Bestiller kunden en af EL24's egne lagervarer inden torsdag kl. 12.00, kan levering ske den kommende weekend, mens øvrige lagervarer skal bestilles inden onsdag kl.12.00 for at nå levering den kommende weekend. I visse tilfælde kan bestilling ske senere og kunden kan altid kontakte EL24 for bekræftelse af hvornår levering kan ske.
Afhentning:
Det er muligt gratis at afhente hvidevaren på et af vores afhentningssteder. Hvidevaren vil ankomme til afhentningsstedet 1-2 hverdage efter bestilling og kunden vil automatisk blive kontaktet af kundecentret, når varen er klar til afhentning. Varer fra EL24’s eget lager kan også afhentes på selve lageret i Brabrand ved bestilling inden kl. 12.00 – kunden skal blot kontakte EL24 for nærmere information herom (hvidevarer der er på EL24’s eget lager er tydeligt mærket med ”Denne vare står på vores eget lager”).

Såfremt et køb af hvidevarer fortrydes efter at hvidevaren er afsendt fra lageret til det valgte afhentningssted, træder betingelserne for fortrydelse af køb i kraft.

Tillægsydelser tilbydes desværre ikke på ikke brofaste øer.


Generel information:

Levering af hvidevarer vil ske direkte fra lageret for at, kunden kan få de billigste hvidevarer. Dette kan betyde, at der på leveringsdagen kan komme flere forskellige fragtfirmaer, hvis der er bestilt mere end én hvidevare. Vi bestræber os dog på at sende det hele samlet.

Levering fra EL24 anses for fuldført, når fragtmanden har leveret hvidevaren/e på bestillingsadressen og kunden har kvitteret for modtagelsen eller hvidevaren/e er stillet med kundens accept.

Vælger kunden at hvidevaren må stilles (tv og hi-fi må dog ikke stilles), har kunden ansvaret for hvidevaren, når fragtmanden har leveret hvidevaren på den angivne bestillingsadresse.

Forsendelse af hvidevarer sker som oftest med fragtmand. Mindre hvidevarer kan i nogle tilfælde blive leveret med Post Danmark, GLS eller DHL. Hvidevarer leveres på hverdage i tidsrummet 07:00 - 18:00. Er der forsinkelser på ruten kan levering ske senere end kl. 18.00.

Det er ikke muligt at vælge et specifikt klokkeslæt på den angivne leveringsdag.

Bestillinger modtaget i weekender og helligdage, behandles den førstkommende hverdag.

Fravælger kunden en af sine tillægsydelser efter at varen er afgået fra lageret, vil det ikke være muligt at få betalingen for denne retur i det varen er booket på en bil hvor personellet kan udføre tillægsydelsen.

Levering med fragtmand:
Såfremt at kunden ikke er til stede på leveringstidspunktet, og at kunden har valgt at varen ikke må stilles, vil disse blive forsøgt leveret igen, efter nærmere aftale mellem kunden og fragtmanden. Kunden skal selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med genkørsel/levering af hvidevarer.

Levering med Post Danmark, GLS og DHL:
Såfremt at kunden ikke er til stede på leveringstidspunktet, vil varen blive fragtet til kundens lokale postkontor/DHL-/GLS-lager. Her vil kunden kunne afhente varen indenfor 5-10 hverdage. Chaufførerne hos Post Danmark, GLS og DHL tilbyder desværre ikke at ringe inden levering.

Det tilstræbes at hvidevarer leveres på den aftalte dato, men der kan forekomme fejl hos leverandører eller fragtfirma, som kan betyde en forsinket levering. EL24 vil ikke være i stand til at yde kompensation i forbindelse med eventuelle forsinkelser.

EL24 vil, så vidt muligt, informere kunden om forsinkelser i leverancen.

Forbehold:
EL24 tager forbehold for pris- og afgiftsændringer, udsolgte varer samt trykfejl.

Der ydes ikke erstatning til eventuelle håndværkerudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, e.l. i forbindelse med en forsinket levering, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Risiko efter levering:
Risikoen for varens hændelige undergang overgår til kunden som forbruger når fristen for at fortryde er udløbet.

Transportskader:
Ved levering med fragtmand, underskriver kunden en fragtseddel, som kvittering for modtagelse af hvidevaren.

Inden underskriften sættes, skal kunden sikre sig at hvidevaren er modtaget uden synlige transportskader. Er emballagen brudt og-/eller beskadiget, skal kunden undersøge om varen er intakt, eller alternativt nægte modtagelse af denne.

I tilfælde hvor emballagen er brudt eller beskadiget, skal dette påføres fragtsedlen og kunden skal have en kopi af dette med fragtmandens signatur. 

Har hvidevaren taget skade, skal fragtmanden tage denne med retur. Kunden vil herefter modtage en ny levering, omkostningsfrit.

Hvis der opdages en skade på et produkt, som ikke var synlig ved levering, skal EL24 straks kontaktes og hvidevaren må i så fald ikke tages i brug. Hvis hvidevaren tages i brug anses skaden som accepteret af kunden og ombytning af hvidevaren vil i så fald ikke kunne lade sig gøre.

Ved levering med PostDanmark/DHL, eller i tilfælde af at kunden har valgt at varen må stilles, kontakter EL24 dig så snart skaden konstateres. Hvidevaren vil herefter blive ombyttet efter nærmere aftale.


Fortrydelsesret/returret:
Hos EL24 har kunden ubegrænset fortrydelsesret/returret på alle varer som returneres i ubrudt, original emballage og som stadig er i vores sortiment. 

Et køb kan fortrydes ved at afvise/nægte modtagelse af varen. Varer kan alternativt indleveres personligt hos EL24 ApS - Gåseagervej 16 - 8250 Egå. 

VIGTIGT:
Hvis varen ikke længere er i sortiment bortfalder den ubegrænsede returret og de lovpligtige 14 dages fortrydelses-/returret fra modtagelse træder i kraft.

Når varen ankommer til vores lager vil dens stand blive kontrolleret. Vi forbeholder os ret til at fratrække en forholdsmæssig andel fra kundens returbeløb (typisk 20%) eller nægte modtagelse af varen såfremt varen ikke er returneret i den intakte originale emballage, hvis der er skrevet eller sat mærkater på emballagen eller værdien på anden måde er forringet. Transport af varen til vores lager sker på kundens ansvar.

Ved køb af varer, udgør den originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve forrtrydelsesretten er opfyldt. 

I tilfælde hvor originalemballagen ikke er sendt med retur, vil det betyde at varen ikke anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde. 

Husk altid at gemme original emballagen i op til 14 dage efter levering.

Kunden afholder i alle tilfælde omkostninger forbundet med returforsendelse af et fortrudt varekøb. 

Varer der er taget i brug tages ikke retur jf.  forbrugeraftalelovens § 20, stk. 3, nr. 1, idet brugen vil medføre en formindskelse af varens salgsværdi, og en ibrugtagning vil således medføre, at man ikke kan gøre sin fortrydelsesret gældende.

Fortrydelsesretten bortfalder på varer der ikke er i vores sortiment og som bestilles specielt hjem. Fortrydelsesretten bortfalder desuden også på varer der laves efter specialmål, der modificeres eller som der vendes låger på.

Alle bestillinger på industriprodukter, med en virksomhed som køber, betragtes som erhvervskøb jf. Købeloven. Fortrydelsesretten gælder ikke for erhvervskøb og erhvervskøb kan kun returneres, såfremt der er tale om en mangel som ikke kan udbedres, såfremt det er indenfor garantiperioden. Erhvervskøb er der 1 års garanti på.

Forbehold
Der tages forbehold for udsolgte og udgåede varer, samt varer i restordre.
 
Der kan forekomme pris-, tekst- og billedefejl på siden. EL24 forbeholder sig derfor retten til at annullere køb af varer, der er behæftet med fejl, samt ændre priserne på siden uden varsel.
 
EL24 kan ikke holdes ansvarlige for forsinkelser i leverancer, forårsaget af producenter og-/eller deres fragtfolk.
 
Der ydes ikke erstatning til eventuelle håndværkerudgifter, tabt lønindtægt mv. i forbindelse med en forsinket levering.


Vigtigt i forbindelse med installation:

EL24 kan ikke tilbyde installation af gasprodukter og emfang/emhætter. Installation af amerikanerskabe kan aftales individuelt og kunden bedes kontakte Kundecentret herom.
 
Ved installation skal påregnes 3-5 leveringsdage. Montøren kontakter kunden og aftaler leveringsdato og tidspunkt.

Lovlige installationer:
Strøm- og eventuel vandforsyninger, på stedet hvor apparatet skal placeres, skal være lovlige og godkendte installationer. Strøm-/vandinstallationer må maksimalt befinde sig 1 meter fra det sted hvor apparatet ønskes placeret og ledninger samt rør skal kunne nå disse i direkte linie.
 
Kunden bør tjekke sine installationer inden, kunden får besøg af montøren. Ofte er gamle installationer slidte og rustne. Der er derfor stor risiko for, at installationerne ødelægges under montering. Montører har ikke autorisation til at udføre VVS-arbejde, derfor skal kunden sørge for, at installationerne er holdbare.

Hvis der medfølger stik til produktet, er det et to-bens stik og kunden skal selv sørge for have en adapter til overgang mellem Schuko-stikprop og dansk jordingssystem, hvis produktet skal tilsluttes 3 bens stikkontakt istedet for stikdåse.

Der medfølger, som regel, ikke ledning til komfurer og kogeplader. Dette kan dog købes af montøren på adressen.
 
Ved opvaske- og vaskemaskiner: 
Er varen med Waterproof/Aquastop, skal vandhanen være hævet min. 30 cm over gulv eller skabsbund
Der skal være fast afløbsrør til vask med en diameter på mindst 30 mm
Tilslutning af afløb foretages min. 60 cm og max. 90 cm over gulvet
Gevindet på hanen skal passe med gevindet på den bestilte maskine.
 
Ved opvaskemaskiner:
Skal vandtilløbet trækkes igennem et skabsarrangement, skal der bores et hul på min. 10 cm. i diameter inderst i bunden af skabet i den side, der vender mod det rum, opvaskemaskinen skal stå i. Hvis der er sokkel i siden af skabet, skal der bores hul i denne med samme diameter, så hullet er gennemgående.
 
Generelt: 
Det er en forudsætning, at der er fysisk plads til at installere produktet og montøren skal kunne komme til installationsstedet samt diverse installationer uden hindringer.
 
Der medfølger, som regel, ikke ledning til komfurer og kogeplader. Dette kan dog købes af montøren på adressen.
 
Gamle produkter skal være afmonteret ved montørens ankomst til adressen.
Er der bestilt bortskaffelse af gammel hvidevare, vil montøren dog sørge for at afmontere det gamle produkt, såfremt dette ikke er forbundet med specielle hindringer. Køkkenfrontlåger på integrerede produkter vil montøren dog ikke afmontere og dette skal kunden selv have sørget for inden montørens ankomst.

Vær også opmærksom på, at en række andels-, ejer- og lejerforeninger samt forsikringsselskaber kræver brug af drypbakke i etageejendomme. Disse kan købes på
www.el24.dk

Installation og tilslutning af gasdrevne produkter og emhætter udføres ikke.
 
Montøren udfører ikke bore-/skærearbejde i inventar og vægge og huller skal derfor være forudboret/forudskåret.

Vending af døre på køle- og fryseskabe er ikke inkluderet i prisen. Pris herfor kan fås ved kontakt til EL24. Vendes døren bortfalder fortrydelsesretten.
 
Bestilles der et integrerbart produkt er montering/tilpasning af lågerne IKKE inkluderet i ydelsen.

Hvis montøren ikke kan montere produktet på grund af kundens manglende forberedelse af ovenstående, vil afregning stadig ske til fuld pris, da varen har været med på en montør-rute.
 
Installation tilbydes ikke på ikke-brofaste øer.

(c) EL24 ApS - CVR-nummer 30720024 - Tel. 86 1515 64 - Man - Tor 09:00 - 17:30 / Fre 09:00 - 16:00 / Lør 10:00 - 14:00 - info@el24.dk - Sitemap